10 December 2007

Volvo C30

Jeg er så småt ved at overveje at skifte min 206 hdi. Den har snart kørt 200k og jeg er interesseret i at have så høj drift stabilitet i min dyt som muligt.



Har kigget i 300.000 klassen og har også overvejet at købe noget brugt men jeg bliver ved at komme tilbage til C30 som jeg på nuværende synes er den flotteste bil på markedet. Jeg synes den har enormt flotte linier fra alle vinkler og min personlige mening er at den også har det flotteste cockpit som der kan leveres i biler i 300k hatchback klassen. A3 er kedelig indeni og udvendigt. Min 206 kom med den fulde sportspakke fordi det var top modellen i sin tid, så sportssæder og læderrat er et must. Men 207 synes jeg bare ikke har et tiltalende interiør, den er blevet mere plastisk end 206'eren. Et farligt alternativ kunne være Mazda 3 som man kan få med det "hele" til en ganske interessant pris men Volvoen har cockpit og look til sin fordel. Jeg har nemlig et par ønsker til den næste bil som Aircondition, super lydanlæg, indbygget radio, soltag og basically alt det gejl man kan finde på, har også kigget på biler med automatgear da det også kunne være sjovt!



Men det kræver man tager en beslutning. Det er jo mange knaster som potentielt kan investeres bedre. Ser man dog på det med afskrivningsbriller så er der måske mulighed for at overtale sig selv, min bil er på nuværende 6 år gammel indkøbt til 190k og har en salgsværdi på 70-80k med 200.000km og 6½ år. Det er et tab på 20.000 om året som er blevet omsat til 33.000km om året. Køber man en dyt til 400.000 så skal man også forvente en højere gensalgsværdi et bud på en C30 ville være at den kunne sælges til 160-200.000 efter 6½ år og 200.000 km (ved diesel motor), oven i det skal man lægge et potentielt højere regnskab for drift men min 206 hdi har været ret dyr i forvejen. Så det man reelt skal ind og finansiere er et årlig tab på 30.000 i stedet for 20.000, oven i det skal man så kunne lægge en 200.000 i banken som ekstra investering i sin dyt hvis altså man ikke skal ud og låne dem med dertil hørende renteudgifter.



Som i kan se er jeg farligt meget på vej til at forsøg en mental overtalelse af den lille stemme i hovedet som snakker om at bil kun er transport midler og skal tag en fra A til B...

Billederne kommer fra Official C30world.com Member's Rides pics thread som er fantastisk inspirerende. Her fandt jeg også dette fantastiske tiltag, og skal man gejle bilen endnu mere så kan også kigge på dele fra HEICO sportiv, umiddelbart synes jeg en udskiftning af "front grill" måske kunne komme på tale bare for også at have prøvet at modde bilen lidt...



Den bedste video som giver et indblik i bilens baggrund har jeg fundet på youtube:

1 comment:

Unknown said...

En virkelig flot bil!
HH