10 January 2015

Lanparty.dk 1999-2015

Den 9. januar 2015 blev en særlig dag.

Det er 10 år siden jeg og nogle af mine venner lagde sidste hånd på lanparty.dk som den nu har kørt i 10 år, med kun få tilretninger igennem årene. Det var samtidigt formålet med vores opdatering i 2005, at få lavet så god en opdatering til sitet at det kunne køre i en status quo rigtig længe, det må vi konstatere lykkedes til fulde. 

I efteråret 2014 henvendte en venlig sjæl sig angående muligheden for at føre ånden videre i en ny platform og et par måneders arbejde senere har han formået at få en ny version af lanparty klar til brug som nu har mobil visning, login med facebook, rating og et endnu renere snit i forhold til primær formålet, som er at samle listen over lan og klubber i danmark. Den er lavet fra bunden og har fået importeret hele den rene data fra det oprindelige site med artikler, brugere og lanparty events. 

Serveren som har drevet lanparty.dk har også været en historie i sig selv da den oprindeligt var en masse donerede hardware og software som var i overskud fra tidligere opgraderinger. Serverne stod i rigtig mange år i en kælder under en lejlighed på Amager hos Jokeren (Fnuck) og har drevet mange andre sites. Denne server var igennem en kraftig opgradering i 2002 og 2005 men har derudover kørt upåklageligt med en fantastisk oppe tid som ved flere lejligheder var over et år før vi valgt at sige vi nok måtte tag en genstarter. I 2012 valgte vi at flytte driften af serveren til et nyt miljø, i et hosted miljø med vm, den gamle server er vist stadig set svare her i 2015.

Vores server hed lanparty serveren... 

Det var derfor en særlig dag, denne dag hvor jeg i DNS ændrede A-record for lanparty.dk til en "fremmed" server... 

Min første rigtige hjemmeside blev lavet i 1999 hvor jeg satte siden lanparty.dk op for første gang med kun en "tagwall", en side hvor man kunne skrive en besked på en åben væg, og andre også kunne skrive. Det var store sager dengang, da det ellers var CGI man skulle kode i. Her var tale om ASP på Windows NT, og kort efter Windows 2000... så tidligt var det. Det passede med at jeg fandt mit først job.

Efterhånden som jeg udviklede mig i mine arbejdsopgaver fulgte fritidsprojektet med og var platform for mange eksperimenter, frem til v4 som blev den stabile platform som fik lov at drive platformen i over 10 år.

Jeg har ikke arbejdet alene. McByte, Bamsi og Yde har været med til at forme kodebasen og designet, og danne det crew som har serviceret lanparty.dk i mange år.

Siden i tal: 
1063 Lanparty events
1203 bruger i systemet
130 artikler og lan reviews

Den arkiverede platform kan nu ses på: 

Tak til alle som har støttet op om sitet og har brugt det aktivt i så mange år. Selv om det i lang tid har været meget stille med tiltag.

Jeg håber i alle vil støtte op om den nye platform og hjælpe lanparty.dk til fortsat at danne listen over jeres lan events i Danmark i mange år frem.

Angel[Jan]
angel@lanparty.dk 

Webmaster 1999-2015

No comments: