31 January 2006

Erfaringer fra Wiki medlemssiderne på flyveklubben.dk

En anden flyveklub vist interesse for vores medlemswiki og jeg blev bedt om at komme med en baggrund og erfarings redegørelse omkring den medlemswiki som er blevet lavet til flyveklubben.dk samt hvad som var påkrævet for at have en sådan i en anden klub. Det tænkte jeg måske har generel interesse, så nu lægger jeg det også her.

Noget af baggrunden bag brugen af wiki'er i forbindelse med foreninger har jeg skrevet om på en anden artikel på siden omkring dsvu, http://jan.hebnes.dk/stories/2005/09/dsvu/

Den wiki implimentering vi kører med i ØSF er fra http://openwiki.com/

Baggrunden for at vi har valgt netop denne er at den er kodet i asp og vi har integreret den med en "medlemsdatabase" som vi havde arbejdet på, i forhold til den version man kan hente på hjemmesiden så er der lagt en del ændringer ind omkring login procedure så det kun er medlemmer der kan komme ind, dermed lægger man også navn til alle ændringer man ønsker at lave, det er ikke muligt at være anonym. Vi har udvidet wikien med en masse "makroer" som gør at man kan vise f.eks medlemslisten, medlemsinfo og udvalgsoversigter inde i selve wikien. Langt størstedelen af teksterne/knapperne er desuden oversat til dansk, dog er hjælpe teksterne stadigt overvejende engelske, men de ligger også i wikien så det står frit for at ændre i dem hvis det er et problem.

Siden har kørt siden april 2004 og det tog et år før at der var et passende antal medlemmer som forstod at ændre på indholdet. Den klart største udfordring er hvordan man skal lægge snittet mellem nyhedsformidling og lagring af information. En anden problemstilling i samme genre er at lave en navigation som er klar og gennemsigtig, styrken ved wikien er at den kan bruges til at lagre alt, om der er direkte sammenhæng som ved en "klassisk" sitemap er ikke et krav i wikien. Man kan dog altid finde en oversigt over alle sider i wikien. Det betyder desværre at nogle medlemmer oplever siden som rodet og forvirrende, det er en side effekt at den massive mængde information som efterhånden bliver lagret. Netop derfor er søge muligheden blevet fremhævet på forsiden, samt nyhedsformidlingen. Så de medlemmer som ikke kommer så tit nemmere kan finde det de søger.

De af medlemmerne som har et overblik over wikien og redigere den aktivt vil som regel tag udgangspunkt i Ændringsoversigten for at se hvad som er ændret. Så det er forholdsvis nemt at holde et overblik over udviklingen på wikiens indhold, se også diff visningen længere nede.

Forudsætninger for at sætte en løsning op i en lokal klub/forening er at i bør have et medlem med viden om ASP og Access, derfra vil jeg tro i vil kunne benytte og eventuelt tilpasse den løsning vi har kørende med stor glæde til jeres "informationsformidling" i klubben. Det skal siges at selve koden bag ved wiki løsningen er meget kompleks og kræver en system udvikler eller lignende for at rette i grundlæggende egenskaber, men makro delen af wikien er ret nem at forstå hvis man har lidt erfaring med ASP udvikling.

På nuværende er der ikke lavet en "ren" version af implimenteringen så man nemt kan sende fix og færdig pakke ud til en eventuelt intresseret. Men hvis interesse viste sig og ressourcen var tilstede kan man jo finde ud af meget.




Her er hvordan vi har indrettet forsiden, vi har skrevet noget html kode for at få højre kolonnen som vist men det er ikke noget problem da folk nøjes med at redigere nyhedsteksterne, bemærk muligheden for at integrere RSS nyheder direkte i wikien.



Seneste ændringer bliver benyttet mest af de som er mere aktive på wikien. Med et klik på diff får man vist ændringerne fra den tidligere version.


Her er hvordan en diff ser ud, her er der skrevet en ny linie siden sidste version.

No comments: